torsdag den 29. marts 2012

Computerspil i undervisningen

Mangler du idéer til, hvordan man meningsfuldt kan inddrage computerspil i undervisningen, så se Learning with Games - læs mere på http://www.blivklog.dk/page13994.aspx#subHeadline_4




Her finder du inspiration til at inddrage computerspil som motivationsfaktor i forhold til at styrke elevernes danskfaglige kompetencer og samtidig gøre dem interesserede i at udveksle synspunkter med elever i andre lande og erhverve sig viden om hinandens ungdomskultur.

Konkret undervisningsforløb for 5.kl. (dansk og engelsk) – se mere her .
1. Arbejde med gratis netspil. Udarbejdelse af top-10-lister, analyser, reklamer, fanfiction, anmeldelser, walk throughs
2. Blogge om spørgsmål med udgangspunkt i de gratis netspil
3. Klassechat på Skype
4. Producere egne spil med Mission Maker og markedsføre dem
5. Besøg af Unge Spiludviklere

søndag den 25. marts 2012

God lyd i ørerne i påskeferien?





Du kan lige nå at downloade krimien "Kvinderne på stranden" af Tove Alsterdal og 2 andre krimier på DR's Krimiklub inden påskeferien her: http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber/Lydbog/Download/20120213154155.htm




Samme sted kan du også downloade David Kirkpatricks fagbog "Facebook" der fortæller historien bag det sociale medie og stiller skarpt på gigantvirksomhedens solstrålehistorier og paradokser.

fredag den 16. marts 2012

Teachers Week på skolebiblioteket

Efter perioder med Boys Month og Girls Month var det indlysende, at der også skulle være et tilbud målrettet lærerne. I uge 6 inviterede vi så lærerne på skolebiblioteket i 10-frikvarteret.
Der var kaffe og te, hjemmebag, frugt m.m.—og der var også åndelig føde, inspiration til det kreative gen og mulighed for at lege og spille – og måske erhverve en tennisalbue!!!!

Én dag havde vi fokus på I-pad’en og dens muligheder fx apps som Dragon dictation, Wordfeud, lån af bøger e-reolen m.m.

En anden dag havde vi fundet en masse af de spillefilm frem, som vi har købt gennem de sidste år –og det viste sig at være en god idé, mange lærere havde glemt, at vi faktisk havde så mange film til undervisningen.

En tredje dag præsenterede vi ganske kort nye digitale læremidler på projektoren.

Under mottoet ”Bøger elsker at blive læst” havde vi på forhånd opfordret lærerne til selv at tage egne, gode voksenbøger med. Disse bøger blev forsynet med lånesedler, så bogens ejer kunne have styr på, hvem der lånte hans bøger. Der blev formidlet masser af gode bøger til vinterferien.

Forårsrengøring på bloggen

Efter at have ligget stille i meget lang tid, er det nu tid
til at puste liv i bloggen igen. Jeg har længe gået og puslet
med tanken om at lancere "Ugens idé" - små fif til nye initiativer i skolens læringscenter.

Bloggen hedder stadig BOGHYLDEN, men det vil ikke kun være idéer om formidling af bøger - det handler i lige så høj grad om it og medier.

På sigt håber jeg, at andre får lyst til at sende idéer til mig, som
kan formidles via bloggen her.