”Ørkenpigen” er første del af serien om Den Sorte Safir skrevet af Cecilie Eken.
Drengen Aramiel, 13 år, er i lære som guldsmed. Han møder pigen Sif, der kan tage andre skikkelser, da hun er fra ørkenfolket völarstammen. Hun bliver hans skæbne. Hun har en mystisk, magisk æske, hun har stjålet fra røverkongen, Mugul. Den indeholder måske en værdifuld sort safir. Da Sif ikke kan læse, har hun brug for Aramiel til at åbne æsken, hvilket viser sig at være farefuldt. Da det lykkes, snyder Sif ham for hans andel.
Læseren kan allerede nu læse videre i bind 2 – ”Den mørke vej” og kort efter sommerferien udkommer bind 3.
Teksten er skrevet i et lettilgængeligt, varieret sprog, i ret korte sætninger og i megen dialog. Miljøet fremmales, så man ser det østerlandske miljø for sig. Hovedpersonerne begynder sidst i bogen at få karakter. De mange akvarelillustrationer, ofte halvsides, understøtter handlingen og atmosfæren i den. Layoutet er åbent og indbydende. Forsiden viser en dramatisk hændelse, bagsiden er en fin indgang til bogen

Efterspørgslen på letlæst fantasy er stor. Her er et velskrevet, velkomponeret tilbud, børnene helt sikkert vil spørge efter.

Cecilie Eken modtog d. 29/5 2008 Kommunernes Skolebiblioteksforenings forfatterpris for "Den sorte safir".

Grænsebørn af Bent Haller
”Grænsebørn” er en lille bog holdt i kortprosagenren, som Bent Haller har eksperimenteret med gennem de senere år. Hver historie er begrænset til en enkelt bogside. Teksterne starter in medias res, og det betyder, at læseren må digte med på, hvad der er sket, inden teksten starter, og hvad man forestiller sig, der sker med personerne, efter at historien på papiret er sluttet. Her får læseren brug for at nærlæse – og læse mellem linierne.

Det er ganske enkelt imponerende, hvad Bent Haller - med enkle greb – kan. Han vil noget med sin kunst, og det trænger ind i maven på læseren. Det er umuligt at lade være med at digte på historien med et både før og efter. Der er bare så meget at snakke om, undersøge, debattere og reflektere over i”Grænsebørn”. Lars Vegas Nielsen har lavet nogle interessante sort/hvide collager, der på surreel og fornem vis tolker og underbygger Bent Hallers historier.

Denne bog skal formidles til dansklærerne – send den i læsekreds blandt dansklærerne, det er obligatorisk sommerferielæsning! – den må enhver dansklærer kende.

Med hovedet først? - er socialrealismen er tilbage

Ahh en søndag eftermiddag i en liggestol på terrassen med en god bog mens solen skinner – det er nydning! Især hvis bogen lever op til forventningerne.
Socialrealismen er tilbage!
Med hovedet først? af Jakob Wilms er en ungdomsroman i 70’ernes og 80’ernes socialrealistiske stil.
Hovedpersonen hedder Anders, men bliver kaldt Shine, og på kostskolen bliver han roommate med en fyr, der hedder Sune, men bliver kaldt Sun. De to fyre bringer det værste frem i hinanden, og efter kun en enkelt dag og nat på den skole, hvor de mødes for første gang, bliver de smidt ud med fuld musik. Dels har de drukket, sniffet, røget og horet – og dels har Shine i en rygebrandert forsøgt at grave sig tværs gennem jorden for at finde ud af, om man kommer ud på den anden side med benene eller hovedet først.
Den unge hovedperson og fortæller lever et problemfyldt liv, som han formår at bryde ud af, selvom han gerne vil. Han er offer for sorg og omsorgssvigt, og for at beskytte sig selv, må han kapsle alle følelser ind og drikke og ryge sig til glemsel.
Jeg vil ikke tøve med at anbefale bogen til de ældste elever, som givetvis vil finde sproget og handlingen i denne nutidige selvdestruktionsroman ganske fascinerende. Steffen Larsen skrev i Politiken: ”Lidt for mange af de nyere romaner for unge taler mere til navlen end til det, der bor ovenover” - og det vil jeg egentlig give ham ret i.

Jakob Wilms skrev som 16-årig bogen ”Et blik hukommelse”, der udkom i 2005 på Dansklærerforeningens forlag – nu er han 22 år og udgiver ”Med hovedet først?” på CdR-forlaget.